Sciardese udspringer af det gode venskab mellem den anerkendte vinbonde i Barbaresco, Piero Busso, og Marco Minnucci fra Cascina San Michele i Asti, Piemonte. Ideen opstod under en middag, hvor de besluttede at blande 50% Cortese med 4 dage på skindet på stål fra Minnucci med 50% Chardonnay uden maceration lagret på gamle egetræsfade fra Busso.
Navnet er selvfølgelig en ordleg med druerne Chardonnay/Cortese, som i øvrigt spiller perfekt op til hinanden. Vinen er yderst elegant og man får associationer til de bedste hvide i Bourgogne/Chablis. Det er rent og mineralsk med en transperant frugt og velintegreret syre. Med vores lille allokation in mente, er der desværre kun få flasker på webshoppen.
Land: Italien
Region: Piemonte (Costigliole d’Asti)
Drue(r): Chardonnay & Cortese
I marken: Økologiske principper.
Vinifikation og Lagring: Chardonnay er spontangæret på gamle egetræsfade i under en måned hos Piero Busso og Cortese er spontangæret med 4 dage på skindet og lagret på stål hos Marco Minucci i knap 3 år. Blendet er foretaget 6 måneder før flaskning og frigivet 6 måneder senere.
Alkohol: 13,5%
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.