Ren, præcis og fuld af energi. Røde kirsebær, vilde jordbær og rosenblade står klart i duften sammen med let krydderi og kalket mineralitet. Smagen er saftig og levende med frisk syre og fine, faste tanniner, der giver struktur uden at overdøve frugten. Halvdelen lagret i stål og halvdelen i store fade og det holder udtrykket klart og transparent. En Nebbiolo med nerve og drikbarhed, elegant men med bid.
Land: Italien
Region: Piemonte (Langhe / Alta Langa)
Drue: 100 % Nebbiolo
I marken: Cascina Elena arbejder efter økologiske principper med fokus på biodiversitet og respekt for landskabet. Vinmarkerne ligger i over 500 meters højde i Alta Langa på kalk- og mergelrige jorde med lavere lerindhold end den klassiske Langa. Parcellerne er små, omgivet af skov, og langt det meste arbejde udføres manuelt.
Vinifikation: Druerne afstilkes før gæring i rustfri ståltanke. Efter endt fermentering holdes skallerne neddykket i mosten i omkring en måned for at forlænge macerationen og opbygge struktur. Efter omstikning lagres halvdelen af vinen i 500-liters træfade og halvdelen i rustfrit stål, før de to dele sammenstikkes og tappes.
Lagring: Ca. 12 måneder fordelt mellem store træfade og stål for at bevare frugtens klarhed og samtidig give teksturel dybde.
Alkohol: 13,5 %.















Reviews
There are no reviews yet.